Inspiration til sommerferien i Danmark
Det er snart blevet tid til ferie og dig og familien skal derfor beslutte om I skal holde ferie i Danmark eller om I skal en tur til sydens varme. Der er fordele ved bygge typer ferier, men vi vil alligevel slå et slag for ferien i Danmark. Der er ingen tvivl om, at der er en helt særlig charme ved at holde ferie i Danmark, uanset om det er på hotel, sommerhus, campingvogn eller telt og vi vil give dig noget inspiration til ferien i Danmark.
Besøg øerne
Danmark har særdeles mange attraktive steder at holde ferie, herunder alle vores ferieøer såsom Ærø, Fanø, Samsø og Bornholm. Hvis du vælger at tage på Samsø, kan du opleve skøn natur, en kæmpe labyrint og Danmarks hyggeligste festival. Du kan også besøge de lokale bryggerier, der laver specialøl eller tage en tur på museum. Mulighederne er mange og du vil ikke fortryde en ferie på Samsø.
Et andet valg, som uden tvivl er populært, er ferien på Bornholm. Bornholm har, udover sin ubeskrivelig smukke natur, ufatteligt mange turistattraktioner, der er værd at se. Du kan f.eks. tage en tur til Hammershus og opleve Nordeuropas største borgruin eller du kan tage hen og se Østerlars kirke, der både er Bornholms og Danmarks største rundkirke. Der er mange, der vælger at cykle rundt på Bornholm, mens hvis det ikke passer til den type ferie, som du ønsker, kan du også tage bilen eller leje en kabinescooter, der kan transportere dig rundt.
Ta’ på camping
Hvis du skal holde ferie i Danmark, kan du også vælge at besøge en af Danmarks mange campingpladser. Danmark er et kystland og er indkredset af smukke strande. Der er derfor også mange campingpladser, der ligger ud til mange af disse strande, så du kan bade dagen lang. Du kan vælge om du vil bo i telt eller campingvogn – og med en ferie på camping, oplever du for alvor den charme, som en ferie i Danmark kan tilbyde.